Fin Mad 22

Couscous med kylling. ( 4-6 prs.)

En kylling udskæres i otte dele krydres med s+p, vendes i mel og brunes i olivenolie, en tilsvarende mængde løg, gulerod, squash, spansk peber o.l. i passende stykker svitses ligeledes i olie med s+p. Når kyllingestykkerne er godt brunede kommes grøntsagerne ved og der tilsættes hakket hvidløg og chilly samt en dåse hakkede tomater, herefter kommes bouillon ved så det lige dækker og koges i 20-30 minutter.

Couscous grynene stilles klar i en skål/gryde og en tilsvarende mængde vand med salt koges op i en separat gryde, det kogende vand hældes over grynene 10 min før servering, når vandet er opsuget tilsættes en lille klat smør og grynene røres løse med en gaffel e.l.

Kogte kikærter kan kommes i grynene.

Grynene anrettes som em udslukt vulkan på en tallerken og ragouten kommes i krateret…

 

Bagte cognac-flamberede figner:

Toppen skæres af og et lille x skæres i de modne figner som nu placeres i et ovnfast fad og dækkes med en blanding af smør og mørk farin eller honning, bages ca. 10 min. i en varm ovn. Når fignerne skal serveres tages de direkte fra ovnen og en god sjat cognac hældes over og antændes.

Serveres med kold flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.

Skriv et svar