Snak & Æd 437 – Nytårsmenu 2020

Forret – Let grillet ½ hummer m aiöli & bloody-mary

Hummeren koges i rigelig saltet vand ca. 7 minutter, gryden stilles koldt (ude).

Aiöli
4 æggeblommer piskes til skum med en spsk. eddike, lidt salt og cayenne, 4 fed knust hvidløg 2½ dcl. olivenolie og 3½ l madolie piskes i og smages til med dijonsennep.

Bloody-Mary
Samme mayonnaiseopskrift uden hvidløg men med citron, vodka, tabasco, sellerisalt, ketchup og smag til med worcestershire (eng. sovs) samt salt.

Den afkølede hummer flækkes, maven fjernes, klo og arme knækkes let, lægges på et ovnfad.

Rørt smør med citron, s+p samt finhakket persille smøres på og stilles under grillen i ovnen til smørret er smeltet og inden persillen svides.

Serveres med let-grillet brød.

Hovedret – Oksemørbrad Bordelaise

En hel mørbrad afpareres, olieres og krydres med s+p, brunes på en meget varm pande og lægges til hvile.

Saucen
Skalotteløg, champignons og bladpersille hakkes fint og sauteres i panden med smør og kværnpeber tilsættes ½ l rødvin og koges ned til halvdelen. Nu tilsættes 1liter tynd ”demi glace” og saucen koges jævn, ikke tyk.

Kartofler
Skrællede kartofler skæres i 1 cm skiver, skylles og tørres, steges mør i olie og lige før servering, steges færdig i ovnen ved 180-200 grd. – saltes let.

Grøntsagerne
Blancheres og lige før servering sauteres de i smør s+p.

Tomaterne halveres, stilles på et ovnfad og dækkes med en pesto af persille, hvidløg og olivenolie, s+p og bages i ovnen.

Færdiggørelse
15 minutter før servering stilles kødet i ovnen ved 220 grd i ca. 10 minutter – kødet hviler mens resten klargøres.

Kødet skæres i 2½ cm skiver og anrettes med tilbehøret.

Dessert – Fruits Flambée (Flamberede Frugter & Bær)

Frugterne skrælles/pilles og udskæres i passende stykker.

Smør og sukker smeltes på en pande uden at brune, tilsæt likør og vend frugterne heri.

Hav ild parat.

De meget varme frugter overhældes med cognac som antændes.

Når ilden er døet ud, anrettes frugterne på lune tallerkener og serveres med flødeskum eller blød iscreme.

Skriv et svar