Fin Mad 7

Fiskesuppe med skaldyr: ( opskrift 5  prs.)

1½ l fiskebouillon ( kogt på skrog og hoveder af især rødspætter o.l.) + 1/3 l tør hvidvin,

Kartofler, gulerod, løg, porrer, o.l., krydderier: (hvid peber, fennikel, gurkemeje, ” safran”,  chili eller cayennepeber,  tomat, hvidløg, ) og  ca. 100 g fisk og skaldyr i små stykker samt olivenolie.

Urterne skæres i små stykker og svitses let i olien, krydderierne kommes i og vinen samt bouillonen som så koges op og lige før urterne er møre kommes skaldyr og fisk i, suppen tilsmages med salt og skummes evt.

Hårdt ristede brødskiver med ”rouille” og reven ost serveres til!

Rouille:

Mayonnaise lavet med olivenolie irøres lidt knust hvidløg og chili samt gurkemeje eller safran pulver.

 

Entrecote med gorgonzolasauce: ( 3 prs. )

75 g smør, 3 dcl.  hvidvin, 66 g gorgonzola ost, 1-2 dcl. kalvebouillon,3dcl. piskefløde, lidt hakket løg  hakket basilikum til pynt.

3 skiver oksefilet med fedtkant a ca. 200 g, sort knust peber og salt lidt olie som smøres på kødet før det krydres og steges på en meget varm pande i ca. 3 min. på hver side!

Panden må ikke skylles, fordi Saucen, laves i panden : smør kommes i og lidt hakket løg og meget lidt kommen tilsættes og de øvrige ingredienser kommes på, saucen koger til den får en passende konsistens.

Smørdampet spinat:

Spinat blade kommes i en gryde hvor lidt løg er sauteret i 75 g smør, hvid kværnpeber og  tilsmages med salt når spinaten er næsten færdig, efter få minutter.

Italienske kartofler:

Røde kartofler i tykke skiver(½ cm.) lægges i et ildfast fad og overhældes med olivenolie og lidt hvidvin og krydres med lidt hakket løg og hvidløg samt salt, hvid peber og oregano e.l. og bages i ovnen ved moderat varme i ca. 30-40 min.

Skriv et svar